Vi skaber underholdning i høj kvalitet. Med stort fokus på historiefortælling og journalistik, skaber vi underholdning i mange formater. Blandt andet i form af bøger, film, magasiner og TV produktion.
Vi anvender teknologi, kreativitet og entreprenørskab til at skabe fantastisk indhold og fremragende brugerkvalitet på tværs af vores medier.
Vi er innovatører inden for medier, underholdning og online detailhandel med et nordisk touch, der giver vores brugere indsigt, inspiration og valgmuligheder. Stolt ejer af stærke virksomheder som Story House Egmont, Nordisk Film, TV 2 i Norge, Lindhardt og Ringhof og Cappelen Damm.
We bring stories to life - er essensen af Egmont. Vi er en førende nordisk mediekoncern med fokus på historiefortælling og journalistik.
Egmont fonden - vi giver tilbage til næste generation
Hele Egmont er en fond. Vi har ingen ejere, men en livsvigtig forpligtelse til at gøre det godt og hjælpe til. Overskuddet fra alle vores virksomheder og medier geninvesteres.
Enten i vores medier eller doneres som bevilling til at hjælpe udsatte børn og unge der har det svært og brug for en uddannelse. Vi støtter i hele Skandinavien.
TV 2 er Norges kommercielle public service-radio og bringer nyheder, underholdning og sport til offentligheden. Mediehuset driver otte tv-kanaler, TV 2 Play - den største norske betalte streamingtjeneste målt på omsætning - og nyhedssiden tv2.no, der er blandt de tre bedste kommercielle online nyhedssider i Norge.
Story House Egmont udgiver en lang række magasiner og driver succesrige virksomheder inden for digitale medier, e-handel og digitale bureauer. Storyhouse blev grundlagt i år 1920 og har i over 100 år produceret underholdning i høj kvalitet med fokus på kreativitet, journalistisk og storytelling.
Nordisk Film A/S er et dansk filmselskab, som blev stiftet 6. november 1906 af Ole Olsen og har hovedsæde i Valby. Det er et af verdens ældste, stadig eksisterende filmproduktionsselskaber. Nordisk Film ejes nu af Egmont-koncernen.
Lindhardt og Ringhof er et stort internationalt forlagshus med tilhørende datterforlag – bl.a. Carlsen, Alinea, Akademisk Forlag, Alfabeta forlag og SAGA - med hovedsæde i København og afdelinger i Warszawa, Helsinki og Freiburg. Lindhardt og Ringhof blev grundlagt i år 1984.